lørdag den 29. januar 2011

Rhadinophis prasinum

 Rhadinophis prasinum, som tidligere hed Elaphe prasina, er en lækker lille snog fra Thailand. Det par jeg har fået, er opdrættet  i Tyskland. De er fra det Nordøstlige Thailand og er med lokaliteten "Loei"


Euprepiophis mandarinus

 1,2 Mandarin snoge kom osse til Gistrup. Opdræt fra Tyskland. De har ynglet flere gange. De er lidt matte i farverne pga snarlig hamskifte. De findes normalt i Kina, Taiwan, Nord Vietnam, Burma og Indien. De får en størrelse på ca 100 - 120 cm.


Fik en lille han fra 2010 opdrættet med i handlen.

Zamenis situla

 Der er kommet 2,1 voksne Leopardsnoge ind i samlingen. De har ynglet før.
De kommer fra det sydøstlige Europa, Tyrkiet og på halvøen Krim. De bliver mellem 100cm og 125 cm. Der findes to typer af leopardsnoge: en stribet og en plettet form.  De plettede varianter er mere almindelige i naturen og i fangenskab. De stribede skulle kun leve omkring Milos.