søndag den 30. august 2009

Med hjem fra Hobromessen





Fik en lille charmerende snapskildpadde (Chelydra serpentina) med hjem fra messen. En han på små 45 cm. Han var en smule sur, men ikke så mærkeligt når han havde siddet i en kasse og blevet kigget på, hele dagen. Men nu er hans udendørs vandanlæg/balje ved at være klar. Mangler lige at få sat net over, så der ikke er nogen der får fingrene i klemme.

EI´s hyggeligste messe i Hobro

Sammen med Martin Thrysøe (junior/Bubber) og Søren Mørk var der bestilt 3 meter bord. Der blev ikke solgt det helt store, men lidt røg der da afsted. Men aftalerne blev da overholdt og dyrene afhentet. Som altid gik slange snakken om alt hvad der rørte sig i hobbyen. Dejligt med godt selskab.
Ja så blev der igen afholdt en Super messe i Hobro. Som altid masser af folk. Det bedste er jo at få snakket og nørdet med alle dem, man ikke ser så tit. De fleste kender man jo kun fra nettet, så rart at få sat ansigter på ,-)


tirsdag den 25. august 2009

Wamena


Fik handlet mig til en fin lille Morelia viridis "Wamena" lokalitet. Jeg er rimelig sikker på at det er en lille dame. Hun er opdrættet i Sverige i 2008.

En lille ilter Chondro, som ikke står tilbage for at spise. Hun har en glubende appetit.

torsdag den 6. august 2009

Slangerne i Jesperhus







Her er lidt af de mange slanger de holder i Jesperhus. Især deres Gabonica var meget fotogen. Igen meget flotte terrarier. Naturligt dekoreret med levende planter, rødder sten osv.

Jesperhus krybdyrshus

Vi var positivt overrasket over hvor flot indrettet de forskellige terrarier var. Kan varmt anbefales at tage et smut forbi parken.


Besøg i Jesperhus Blomsterpark











Familien Brønager og Højlund var en tur forbi Jesperhus. Masser af forskellige flotte planter og blomster. Spændende fugle og pattedyr.