onsdag den 2. december 2009

tirsdag den 1. december 2009

søndag den 29. november 2009

Cebuella pygmaea unge fra 23/7 09

Unge som har travlt med at guffe en kæmpemelorm.

fredag den 27. november 2009

Hannen med ungen er blevet mere nysgerrig og gemmer sig ikke, når vi kommer og kigger til dem. Så det var hurtigt de begyndte at acceptere os. Men kommer jeg for tæt på viser han tænder og trækker sig tilbage.
De sidder og gemmer sig bag træerne og kigger frem fra siden, for at følge os. Sjovt at se deres interesse i os.

torsdag den 26. november 2009

Cebuella pygmaea


Mandag d 23 november sent om aftenen, kom vores nye dværgsilkeaber til Gistrup. Et forældrepar med en enkel unge. Faren som bærer ungen på ryggen er stadig meget sky. Ham og ungen gemmer sig. Så vi venter med billeder af de 2 til de er faldet til. Moren derimod er meget nysgerrig og undersøger alt, selvom vi står og kigger på.

En stor tak til Lise og Benjamin fra Sønderborg. Det er nogle flotte aber og super god vejledning vi har fået. At der så gik et par dage extra inden vi fik aberne, viser bare hvor intelligente de er ;-). De havde mærket at der var en flytning på vej og så er de ikke sådan lige at narre ;-). Billede er af moren.

lørdag den 17. oktober 2009

Atelerix albiventris

Hvidbuget afrikanske pygmæ pindsvin
Så er de endelig kommet hjem, de små 4 måneder gamle pindsvin.
Hannerne er stadig meget sky, ruller sig sammen og stritter med piggene. Hvorimod hunnerne ikke er mange sekunder om at rulle sig ud og gå på eventyr.

Vi har fået albino og vildtfarvet (het albino).




Alt skal lige undersøges i deres nye hjem.

fredag den 2. oktober 2009

Heloderma horridum exasperatum




Har lige fået denne bette charmetrold ind af døren. Hun er en ung vorteøgle.

tirsdag den 29. september 2009

Uventet og for tidlig fødsel af min Hog Island





Idag, kom der et uventet lille kuld på min Hog island hun. Der var kun 3 unger, hvor kun en var levende. De havde alle 3 en stor blommesæk. Efter blommesækken størrelse tyder det på de født noget for tidligt. De 2 der ikke var liv i, var ikke kommet ud af deres hinde. Det er vigtigt at de efter fødslen, hurtigt får sig mast/presset sig ud af deres hinde, ellers drukner de.
Det der er mest spændede ved dette kuld, er at alle 3 unger er født med stiber. Den ene med fulde længde striber og de 2 andre med mindre striber.
Det er så det andet kuld fra disse voksne Hog island, som kommer ud med manglende sadeltasker og striber.

fredag den 11. september 2009

Atelerix albiventris

Så er der bestilt lidt Afrikanske pygmæ pindsvin. De skal hentes i efterårsferien. Så det glæder vi os til. Det er "Stjerne" opdræt. De er pt 3 måneder gamle og er snart kønsmodne. De kan bruges til avl når de er 8 - 12 måneder gamle. Vi har bestilt vildtfarvet (het albino) og albino. Tjek evt dette link

søndag den 30. august 2009

Med hjem fra Hobromessen





Fik en lille charmerende snapskildpadde (Chelydra serpentina) med hjem fra messen. En han på små 45 cm. Han var en smule sur, men ikke så mærkeligt når han havde siddet i en kasse og blevet kigget på, hele dagen. Men nu er hans udendørs vandanlæg/balje ved at være klar. Mangler lige at få sat net over, så der ikke er nogen der får fingrene i klemme.

EI´s hyggeligste messe i Hobro

Sammen med Martin Thrysøe (junior/Bubber) og Søren Mørk var der bestilt 3 meter bord. Der blev ikke solgt det helt store, men lidt røg der da afsted. Men aftalerne blev da overholdt og dyrene afhentet. Som altid gik slange snakken om alt hvad der rørte sig i hobbyen. Dejligt med godt selskab.
Ja så blev der igen afholdt en Super messe i Hobro. Som altid masser af folk. Det bedste er jo at få snakket og nørdet med alle dem, man ikke ser så tit. De fleste kender man jo kun fra nettet, så rart at få sat ansigter på ,-)


tirsdag den 25. august 2009

Wamena


Fik handlet mig til en fin lille Morelia viridis "Wamena" lokalitet. Jeg er rimelig sikker på at det er en lille dame. Hun er opdrættet i Sverige i 2008.

En lille ilter Chondro, som ikke står tilbage for at spise. Hun har en glubende appetit.

torsdag den 6. august 2009

Slangerne i Jesperhus







Her er lidt af de mange slanger de holder i Jesperhus. Især deres Gabonica var meget fotogen. Igen meget flotte terrarier. Naturligt dekoreret med levende planter, rødder sten osv.

Jesperhus krybdyrshus

Vi var positivt overrasket over hvor flot indrettet de forskellige terrarier var. Kan varmt anbefales at tage et smut forbi parken.


Besøg i Jesperhus Blomsterpark











Familien Brønager og Højlund var en tur forbi Jesperhus. Masser af forskellige flotte planter og blomster. Spændende fugle og pattedyr.




tirsdag den 14. juli 2009

Granit

Lækker lille sag fra mine Irian jaya. Beviset for at forældrene bærer génet Granite.

Irian jaya klækker


Endelig klækkede mine Irian jaya. Flotte rust røde. Forældre dyrene er het granite, og opdrættet af Precision reptiles i tyskland.

Antaresia maculosa klækker

Dejligt at komme hjem fra ferie og se 14 små plettet dværgpython kravle rundt i rugemaskinen. Søndag d. 5 juli hvor familien drog til Christianshavn, havde de 2 første lavet hul i ægget. Søndag d. 12 juli var alle ude og de første havde skiftet ham. Så der sker meget når man er væk i en uge og ikke render og kigger i rugemaskine hver dag ;-)

lørdag den 6. juni 2009

Missing black æg


Datteren slægter faren på ;-) Hun har idag fået 13 æg på sine kornsnoge (Missing Black).

mandag den 18. maj 2009

Nye tæpper "Cheynei"




Et par Morelia spilota Cheynei - Jungle Phase. Som er opdrættet i 2006 af Oliver Vaes & Sören Panse fra Precision reptiles. Fra deres German Bloodline. Efter min mening de flotteste jungles der findes i handlen. Et projekt jeg med spænding ser frem til. Hunnen på de 2 øverste billeder og hannen nederst. Han er noget hidsig, så lidt svær at få gode billeder af.


Nye tæpper "Jaguar siblings"


Et par Jaguar siblings, som er søskende til Hypo Jaguarerne. De skal bruges sammen med Hypo Jaguarene til opdræt. Hannen nederst, som er i hamskifte. Hunnen øverst. De er osse opdrættet af JBC i 2006. Sammen rene linie af Morelia spilota Mcdowelli.

Nye tæpper "Hypo Jaguar"


Et par Hypo Jaguarer , opdrættet i 2006 af JBC (Jan Eric Engell). JBC, han var den første der lavede jaguarer. Hans linie skulle være rene Morelia spilota Mcdowelli. Hannen øverst, hunnen nederst. De skal sees live, billeder viser slet ikke deres fulde farver. Især hunnen er utroligt flot i farverne. Stunning ;-)

lørdag den 16. maj 2009

Mine små kaimaner

Kunne ikke lade være med at tage et billede af de sultne små kaimaner. Der var fodretid og de sad klar til at guffe lidt kakerlakker. De er så charmerende og er ikke sky mere.

Morelia spilota bredli

Fik et par Morelia bredli her i fredags. Lækker tæppe variant fra Central Australien. De er fra 2006. Efter deres størrelse at bedømme, vil jeg tro de er ved at være klar til avl, her sidst i 2009.

mandag den 11. maj 2009

Blå mandag

Min den mindste pige havde hele klassen hjemme til morgenmad, på deres Blå mandag. Så dyrene skulle jo vises frem. Her er det den store surinam dame som bliver "klappet" ;-). Det var en god start på dagen, især drengene var meget interesseret.

Irian jaya

Pænt store æg i forhold til morens størrelse.


Det blev til 13 stk ialt. Hele 42 dage gik der fra hamskifte til æggende blev langt. Når det normale er 30 dage, var jeg ved at være lidt nervøs for om der var noget galt. Men det kan jo variere lidt.

Irian jaya

Idag var det så Irian jaya´s tur til at gå i gang med æglægningen. Her kl 12 er det blevet til 10 flotte æg og 2 slugs. Hun er ikke færdig endnu, det ser ude til at der er 2- 4 stk tilbage i hende. Så er der igen en ventetid på ca 55 dage. Forældrene er Het Granite, så bliver meget spændende at se når de klækker. Hvor mange Granite der kigger ud. Statisktisk giver det 25% Granite.

onsdag den 6. maj 2009

Goniurosaurus orientalis


Var lige en tur forbi Sune. Lækker samling han har gående. Fik en lille Goniurosaurus orientalis han med hjem. Dejlig lille spændende gekko. Så hvis der er nogen der ligger inde med et par damer, er jeg "meget" interesseret i at få fingrene i nogle stykker ;-)

Dværgpython (Antaresia maculosa) æg

Så kom der 14 æg på mine små plettet dværgpython (Antaresia maculosa). Hunnen smed hammet den 3 april. Her 33 dage efter kom æggene. De virker større end normalt. Alle ser fine og befrugtede ud. De er lagt i rugemaskinen, ved en temperatur på 30 grader. Der går så ca 55 - 60 dage før de små plettede unger kigger ud af æggene. Deres aftegninger og farver er magen til forældrene når de klækker. Små kopier af de voksne.
Her er den stolte fader, moderen skal have lidt ro. Hun er noget tynd og mangler jo sine æg, som de normalt selv ruger ud i naturen. Der går et par dage, og hun bliver fodret. Så er alt glemt igen.

tirsdag den 14. april 2009

Leopard gekko unger




De 2 første unger af mine alm. leopard gekkoér er klækket her d 13. Søde små aktive unger. De piver og hvæser hvis fingrene kommer for tæt på ;-) Men det går hutigt af dem. Inden længe er de små meget tillidsfulde og spiser af hånden.
Der er flere æg i rugekassen af mine alm. leopardgekkoer og mine Tremper albino x super hypo.
Hver hun lægger ca 1-3 æg hver 25-30 dag, sæsonen igennem. Med 4 hunner bliver det til en del æg og unger.