Det lader til at parringerne på mine Morelia s. harrisoni kommer til at give æg. Fra ovulation til æglægning vil der "normalt" gå ca. 45 dage. Ca. 14 dage efter ovulation kommer der et hamskifte og fra hamskifte til æglægning vil der gå ca 30 dage. Men sidste år gik hunnen 42 dage efter hamskifte. Så det bliver spændende om det bliver de samme antal dage igen i år.
Der har været godt gang i parringerne, hele dagen, på mine Morelia bredli. De har nu parret en del gange de seneste uger. Så håber da på lidt æg og unger her i 2010.